Energi Fyn opruster med to nye lifte

Energi Fyn udskifter i flere fynske kommuner gadelyset fra gammeldags kviksølv- til nye LED-armaturer, der giver et bedre lys i bybilledet og en lavere elregning til kommunerne. Arbejdet med at skifte lamperne sker fra kurvene på to nye mandskabslifte monteret på lastbil leveret af TIME Danmark, som effektiviserer arbejdet og forbedrer elektrikernes arbejdsforhold.

Løsningen er effektiv, da liftene kan køre med hævet mandskabskurv, der forkorter arbejdstiden forbundet med serieskift af lys væsentligt. Liftene er lette at betjene og kan med et tryk på en knap sænkes til transportstilling, hvilket i sidste ende gør, at arbejdet med at udskifte de mange tusinde lamper kan foretages hurtigere, end det tidligere har været muligt.

TIME Danmark har leveret de komplette køretøjer i form af to MAN lastbiler med påmonterede Versalift VT-145-F fra Heavy Duty-serien, der har en arbejdshøjde på 14 meter. Liftserien er udviklet i et tæt samarbejde med netop elselskaber, for at sikre de mest stabile og sikre arbejdsbetingelser for de elektrikere, der skal betjene dem.

”Stabiliteten og sikkerheden er helt i top i Heavy Duty-liftene. Det er uden tvivl de mest stabile og sikreste lifte på markedet”, udtaler Axel Rask, salgschef i TIME Danmark.

Heavy Duty-serien fra Versalift kan konfigureres således, at den maximale arbejdshøjde kan nå 23 meter og et udrække på 18,5 meter. Løsningen til Energi Fyn gør brug af ekstra stor mandskabskurv, for at give operatørerne bedst mulige arbejdsforhold.

De 100 % danskproducerede lifte fra TIME’s fabrik i Farsø er udstyrede med TIME Smartbox skabsløsning, der sikrer let adgang til værktøj. De unikke vertikale låger sørger for, at arbejdet ved køretøjerne ikke optager unødig plads på vejen til gene for andre trafikanter, mens boksens særlige sandwichkonstruktion med 25 mm fast skum omkranset af glasfiber giver fantastisk isolation og forhindrer kondens. TIME Smartbox er en stor salgssucces i Danmark, Belgien, Tyskland, Norge og Sverige.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *