fbpx

Miljø- og kvalitetspolitik

Miljøpolitik

Versalift vil være en miljøbevidst virksomhed og der igennem tage vare på miljø, brugere af produkterne og ansatte.

Målsætninger
Opretholde et ledelsessystem, der er certificeret efter ISO 14001 Miljøledelse for derved at forpligte virksomheden, såvel som den enkelte medarbejder, til at forebygge og/eller reducere uønskede påvirkninger og at arbejde for mindre miljøbelastning og sikker håndtering af miljøfarlige stoffer og arbejde for reduktion og substituering af disse.

Tilbyde løsninger der er miljøvenlige i brug, kendetegnet ved ingen eller lille emission af støj og gasser, der opfylder myndigheders krav til beskyttelse af følsomme miljøer/zoner, så som f.eks. parker, bymiljøer.

Producere med miljøvenlige råvarer og varer og løbende tilstræbe at substituere processer, varer og hjælpevarer med bedre, til gavn for arbejdsmiljø og miljø.

Kvalitetspolitik

Versalift Denmark vil markedsføre og sælge de mest effektive, driftssikre og holdbare bilmonterede lifte. Versalift vil udvikle, konstruere og producere efter kundernes behov ved at kombinere kendt teknologi i Versalift og Condor med tidssvarende løsninger og det bedste håndværk. Versalift vil levere kvalitetsprodukter til tiden og yde optimal service, og dermed gøre det let at være køber og bruger af lifte fra Versalift Denmark.

Målsætninger
Hele tiden arbejde med at udvikle den lift på den bil, der bedst opfylder brugerbehov med stabile og overskuelige funktioner. Løbende optimere produkterne / funktionerne ved brug af både kendte såvel som nye teknologier. Udvikle, konstruere og producere, så lift og bil nemmest kan tilpasses aktuelle og
individuelle behov.

Opretholde et ledelsessystem, der er certificeret efter ISO 9001 Kvalitetsledelse for derved at forpligte virksomheden, såvel som den enkelte medarbejder, til at arbejde for et stedse højere kvalitetsniveau og produktsikkerhed.

Vidste du?

“Versalift var den første virksomhed med en 100% elektrisk liftbil på en kassevogn”

Versalifts 100% eldrevne liftbil til Cop15 klimatopmøde i København. Her ses den udstillet på Rådhuspladsen, foran indgangen til Forum, hvor flere hundrede tusinde tilskuere kunne se den.
Scroll til toppen