maj 10, 2023

Vi udvider porteføljen med VTE og VDTE

Vi er stolte af endelig at kunne præsentere vores to nyeste medlemmer af Versalift familen, VTE og VDTE, der er udviklet til at imødekomme de behov vores kunder har, på tværs af mange forskellige industrier. Disse to nye van-monterede lifte er kendetegnet ved høj kvalitet og gennemtænkt design, der gør dem til et oplagt valg for alle, der har brug for pålidelige og brugervenlig lift.

Ekstremt let konstruktion

Under designfasen af VTE og VDTE var det primære mål at opnå en ekstremt let konstruktion for at gøre liftene egnede til installation på 100% elektriske varevogne. Elektriske varevogne er kendt for at have begrænset nyttelast, hvilket skaber en betydelig udfordring i at kunne tilbyde en køretøjsmonteret lift, der har den forventede arbejdshøjde og tilstrækkelig lastekapacitet til materialer. Men med den ekstreme vægtoptimering, er VTE og VDTE-modellerne et ideelt valg til installation på fuldt elektriske varevogne. Det gør det muligt for os, at tilbyde vores kunder 100% elektrisk varevogn-monterede lifte – uden at gå på kompromis med funktionaliteten.

Brugervenligt design

VTE- og VDTE-modellerne er designet med enkle og effektive kontroller, der har LCD-skærme både på kontrollen i kurven og den nedre kontrol. Derudover er disse enheder designet uden støtteben, der sikrer dig hurtig og ubesværet opsætning, samtidig med at liften forbliver stabil på en 3°/5° skråning.
Med en vægt på under 3,5 T og lige omkring 12 meters arbejdshøjde, er begge modeller kompakte og meget manøvredygtige. Især VDTE-modellen, hvor varevognen er afkortet og uden bagperron, er perfekt til arbejde i byområder, hvor et ekstra kort design gør det nemt at komme rundt.

Optimal udnyttelse af varerummet

VTE- og VDTE-modellerne er designet med en innovativ piedestal- og underrammekonstruktion, der giver et fladt gulv og optimal udnyttelse af varerummet inde i bilen. Det er er særlig nyttig for dig, der har brug for en opbevarings- eller værkstedsløsning bag i bilen. Samtidig betyder liftens letvægtskonstruktion, at der er godt med lastekapacitet tilbage, så du kan have det nødvendige værktøj og materialer med på farten.

Kontakt os for at høre mere om vores nye lifte og lad os hjælpe dig med at finde den rette løsning til dine behov.

Vil du vide mere?

Ring eller send os en e-mail – vi står klar til at hjælpe dig.